Sådan vælger du den rigtige robotstøvsuger

Sugekraft opgives i pascal (Pa). Har du overvejende hårde gulve, klarer 2.000-3.000 Pa opgaven fint. Har du tæpper, kæledyr eller begge dele, bør du op over 4.000 Pa, før resultatet bliver ensartet.

Vær opmærksom på, at producenterne ikke måler ens. Et højt pascal-tal på kassen er ikke i sig selv en garanti. Kig efter dokumenterede testresultater.

Billige modeller kører efter et tilfældighedsmønster. De rammer over tid det meste af gulvet, men bruger lang tid og glemmer områder. Modeller med gyroskop kører i pæne baner, men har svært ved hjørner og ved at genoptage efter opladning.

Lidar (en roterende laser i toppen) tegner et præcist kort af boligen. Det er den eneste teknologi, der pålideligt kan rumopdele, sætte forbudte zoner og fortsætte, hvor den slap. Har du mere end ét rum, er det pengene værd.

Vaskefunktion dækker over alt fra en fugtig klud, der slæbes efter robotten, til vibrerende moppesystemer, der løfter sig over tæpper og skyller sig selv i basen. Den simple klud tager støv, men ikke indtørret snavs.

Skal robotten reelt erstatte gulvvask, skal du kigge efter moppeløft og automatisk skyl. Ellers risikerer du at trække en beskidt klud rundt.

De stilleste modeller ligger omkring 52-56 dB. Nogenlunde som en opvaskemaskine. Over 60 dB er det svært at opholde sig i samme rum, mens den kører. Kører robotten, mens du arbejder hjemme eller om aftenen, vejer de decibel tungt i hverdagen.

Ud over indkøbsprisen kommer forbrugsdele: børster, sidebørster, filtre og eventuelle støvposer til selvtømmende baser. Over fem år løber det typisk op i 800-2.000 kr. Det bør indgå i regnestykket, når du sammenligner to modeller.