Hvordan bruger man en vandrestav?

Gevinsten er størst nedad og med oppakning, hvor knæet ellers optager hele stødet. Studier af nedstigning på stejlt terræn viser en reduktion i den maksimale kraft på knæleddet i størrelsesordenen 10 til 20 procent, når stavene bruges korrekt. Effekten er størst netop nedad, hvor knæene ellers belastes mest.

Derudover giver de tre og fire kontaktpunkter med underlaget i stedet for to. Det betyder bedre balance på løst grus, våde rødder og ved vadesteder, og det er ofte den gevinst, erfarne vandrere sætter højest.

Til gengæld øger stavene det samlede energiforbrug en smule, fordi armene arbejder mere. På flad, jævn sti uden oppakning er der derfor ikke meget vundet ved at bruge dem.

Grundindstillingen findes ved at stille dig oprejst med staven lodret og spidsen på jorden. Albuen skal danne en ret vinkel på 90 grader. Er albuen mere åben, er staven for lang, og du skubber dig opad i stedet for fremad.

På vej opad afkortes staven typisk 5 til 10 centimeter, så du kan sætte den foran dig uden at løfte skulderen. På vej nedad forlænges den tilsvarende 5 til 10 centimeter, så du kan sætte den ned foran dig og aflaste knæet, inden foden lander.

Går du langs en skråning, kan de to stave med fordel indstilles forskelligt. Den korte mod bjergsiden, den lange mod dalen. Det er en af de mest oversete justeringer.

Stroppen skal bære vægten, ikke grebet. Før hånden op gennem stroppen nedefra, og tag derefter fat om håndtaget, så stroppen løber henover håndryggen og ned i håndfladen. Nu kan du hvile hånden på stroppen og skubbe fra med en næsten åben hånd.

Griber du hårdt om håndtaget i stedet, arbejder underarmen konstant, og hånden bliver træt og hævet efter få timer. Det er den hyppigste fejl blandt nye brugere.

En vigtig undtagelse: i stejlt, udsat terræn og ved passage af sne bør du tage hænderne ud af stropperne. Falder du, skal staven kunne slippes.

Den naturlige rytme er modsat: højre stav sættes ned samtidig med venstre fod, ligesom armene svinger under almindelig gang. På stejle stykker kan begge stave sættes samtidig og bruges til at skubbe fra i takt med hvert andet skridt.

Gummidupper hører på i alle andre situationer end løst grus, sne og is. De giver bedre greb på klippe og asfalt, larmer mindre og slider mindre på stien. Metalspidsen bør kun være fri, når du har brug for at kunne stikke den ned i noget.

Tallerkenerne (de små skiver over spidsen) skal passe til underlaget. Små til almindelig sti, store til sne og mudder. Uden dem synker staven i, og du mister både støtte og rytme.