Hvordan måler man dæmpning i løbesko?

Når foden rammer jorden, opstår der en kraftspids. En hurtig stigning i den kraft, der løber op gennem benet. Dæmpning er mellemsålens evne til at brede den spids ud over længere tid, så den maksimale kraft bliver lavere. Materialet komprimeres, optager energi og giver noget af den tilbage.

Bemærk, at dæmpning ikke fjerner energi fra systemet. Den omfordeler den. En del af den optagede energi bliver til varme i skummet og er tabt; resten gives tilbage i frarulningen. Forholdet mellem de to er det, der kaldes energiretur.

Den mest udbredte metode er den mekaniske slagtest, hvor et lod med kendt masse falder fra en fast højde ned på skoens hæl og forfod. En kraftsensor under skoen registrerer, hvor stor kraft der overføres, og hvor hurtigt den stiger. Jo lavere maksimal kraft og jo langsommere stigning, jo bedre dæmpning.

Samme opstilling giver energiretur ved at måle, hvor højt loddet springer tilbage. Springer det højt, gav skummet meget energi tilbage. Metoden er standardiseret nok til, at tal fra forskellige laboratorier kan sammenlignes, hvis fald­højde og masse er de samme.

En anden metode er trykfordelingsmåling, hvor løbere løber over en måtte med tusindvis af tryksensorer. Det giver et billede af, hvordan trykket fordeler sig under foden, men resultatet afhænger stærkt af løberens teknik og vægt og siger derfor mindre om skoen isoleret.

Slagtesten rammer et fast punkt med en fast kraft. En rigtig løber lander forskelligt fra skridt til skridt, vejer mere eller mindre end testens lod og har en anden fodrulning. En sko, der måler godt ved hælen, kan derfor føles hård for en forfodsløber.

Temperatur er en anden væsentlig faktor, der sjældent nævnes. De fleste mellemsålsskum bliver markant stivere ved lave temperaturer. En sko, der føles blød i en butik ved 21 grader, kan opleves tydeligt hårdere på en frostmorgen, og laboratoriemålingerne foretages næsten altid ved stuetemperatur.

Endelig ændrer skummet sig med brugen. Målinger på en ny sko siger intet om, hvordan den opfører sig efter 400 kilometer. Nogle skumtyper mister over en tredjedel af deres dæmpning på den distance, andre langt mindre.

Ikke automatisk. Forskningen, vi har gennemgået, viser ikke en entydig sammenhæng mellem mere dæmpning og færre skader. Meget bløde sko kan tværtimod gøre det sværere at mærke underlaget og dermed forringe balancen, særligt på ujævnt terræn.

Det, der ser ud til at betyde noget, er, at dæmpningen passer til distancen og til løberen. Til lange, rolige ture vejer komfort tungt; til korte, hurtige ture vejer energiretur og stabilitet tungere.

En praktisk regel fra vores datagrundlag: hvis du efter en lang tur mærker stød op gennem skinneben og knæ, er der grund til at kigge på dæmpningen. Hvis du derimod føler dig ustabil, er mere dæmpning sjældent løsningen.